Referat fra Hadsten Trims generalforsamling den 17. Januar

 


 

             1.)    Freddy Jensen blev valgt til dirigent. Han kunne bekræfte, at forsamlingen var korrekt indkaldt.

 

 2.)    Formanden Jan Jensen berettede om året, der er gået. Der er nu 144 medlemmer, der enten løber, cykler

         eller går stavgang.

         Klubben har deltaget i mange løb både i ind- og udland, men til de fleste løb, har vi kun haft få deltagere.

         Formanden opfordrede til, at flere deltager i konkurrence, det vil give større samhørighed medlemmer i mellem.

         Cykelafd. har også haft god deltagelse. Det har været en god idé, at dele gruppen af racercykler op i 2 hold,

         en for de hurtige og en for de seje.

         Stavgængerne har haft 5 arrangementer.

 

 3.)   Regnskabet blev gennemgået. Der var et enkelt spørgsmål til regningen fra Håndværkerskolen på 2.000 kr.

        Det beløb er fremkommet, fordi skolen i 2006 har ønsket betaling for kopier, det  plejer de ikke.

        Der var ikke flere spørgsmål, derefter blev regnskabet godkendt.

 

 4.)   Der var indkommet 2 forslag. Et fra Hr. og Fru Frost og et fra bestyrelsen. Begge forslag drejede sig om

        den måde, vi afvikler de faste ugentlige   træningssamlinger.

        Efter en livlig debat var der mest stemning for at alle følges ad ned til grusgraven,

        der deles i 3 grupper, de hurtige - mellem - langsomme + nye medlemmer, som så følges ad på

        første runde, og derefter løber efter evne og lyst på anden runde.

 

 5.)    Kontingentet forblev uændret : 100 kr for alm. medlemmer 450 kr. for atletikmedlemmer

                                                                

 6.)   På valg var Jan Jensen, som ønskede genvalg. Han blev genvalgt med applaus.

        Meta Sørensen var også på valg, hun ønskede ikke genvalg. I stedet for blev Lone Frost valgt.

        Else Andersen har ønsket at træde ud af bestyrelsen af personlige grunde, Finn Kristensen indtræder i stedet.

 

 7.)    Freddy Jensen blev valgt til bestyrelses-suppleant.

 

 8.)    Jes K. Nielsen blev valgt til revisor

 

 9.)    Erik Bitsch blev valgt til revisor-suppleant

 

 10.)  Vedtægterne punkt 13.2 skal ændres inden næste generalforsamling, for der at blive godkendt

         Peter Høllede opfordrede flere til at deltage i veteranmesterskaberne. Der er oplysninger på hjemmesiden om,

         hvornår de afholdes.

         Det vides endnu ikke om der bliver nogle fælles cykelarrangementer m. Frode Laursen.

 

   Der deltog 40 medlemmer i generalforsamlingen, som efterfølgende hyggede sig med kaffe og franskbrød .